Minister afviser at ændre loven og møder kritik: »Det skal ikke være en gratis omgang at få eftergivet sin gæld«

Står det til skatteminister Jeppe Bruus (S), skal der ikke flyttes så meget som et komma i gældsinddrivelsesloven for at sikre, at bandekriminelle – der i et exitforløb har fået sløjfet gæld – alligevel skal betale gælden, hvis de vender tilbage til bandemiljøet. Både politikere og eksperter i forvaltningsret efterlyste ellers enstemmigt en regelændring, da Berlingske i efteråret afslørede, at bandekriminelle i exitforløb får eftergivet gæld uden et modkrav om at holde sig fra kriminalitet og bandemiljøet. I Berlingske kritiserede både retsordførere og eksperter, at det hverken er et krav, at bandekriminelle skal holde sig kriminalitetsfri, hvis de får eftergivet gæld – eller at de skal have retableret deres gæld, hvis de efter exitforløbet vender tilbage til det kriminelle miljø. »Det bør stå som et eksplicit vilkår i afgørelsen, at hvis du falder tilbage i bandekriminalitet, så får du ikke den her gave, og så vil der ske tilbagekaldelse af eftergivelsen,« lød det eksempelvis fra Michael Gøtze, professor og ekspert i forvaltningsret ved Københavns Universitet. Berlingskes afsløringer fik flere retsordførere til at stille kritiske spørgsmål til skatteminister Jeppe Bruus (S), og det er i hans folketingssvar på et af disse spørgsmål, at ministeren hælder politikernes og eksperternes efterlysning af en regelændring ned ad brættet: »Muligheden for eftergivelse af gæld til det offentlige skal selvfølgelig ikke udnyttes eller misbruges,« skriver ministeren. »Men med de snævre betingelser, der er for, at rocker- og bandemedlemmer kan få eftergivet deres gæld, mener jeg ikke, at der er behov for at ændre reglerne på gældsområdet,« lyder det også fra Jeppe Bruus. »Bandekriminelle får fortrinsret« Skatteministerens afvisning møder nu kritik fra flere retsordførere, heriblandt ordførerne fra de regeringsbærende partier Venstre og Moderaterne. Retsordfører Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne siger: »Jeg synes, at det er lidt vildt, at man ikke indsætter en klausul om, at hvis en bandekriminel vender tilbage til miljøet, så bliver gælden retableret. Det forstår jeg faktisk ikke.« »Vi har helt almindelige mennesker, der også kæmper med gæld, men det er, som om de bandekriminelle får fortrinsret – og det til trods for, at der i exitprogrammet ikke står noget om, at man kan få eftergivet gæld,« siger Betina Kastbjerg. I de officielle retningslinjer for exitprogrammer, som er udstukket af Justitsministeriet, er der kun nævnt muligheden for en afdragsordning eller henstand med betalingen. Gældsstyrelsens praksis med at sløjfe gæld til bandemedlemmer i exitforløb er altså opstået uden om de officielle tilbud til bandekriminelle i de særlige forløb. Eftergivelsen sker – som Berlingske har afdækket – efter indstilling fra politi og kommuner i regi af Det Nationale Exitkontaktpunkt. »Hvis regeringen vitterlig mener, at gældseftergivelse er et vigtigt incitament til ikke at falde tilbage i kriminalitet, synes jeg, at de burde skrive det ind i exitprogrammet,« siger Betina Kastberg. I et interview med Berlingske i februar lod skatteministeren dog forstå, at det ikke er alle bandemedlemmer i exitforløb, der kan få eftergivet gæld. Antallet af bandemedlemmer, der har fået sløjfet gæld, var mørkelagt i flere måneder, før skatteministeren til Berlingske kunne oplyse, at tre tidligere rocker- eller bandemedlemmer har fået eftergivet gæld i 2022 og 2023. Berlingske har dokumentation for, at der også før 2022 i mindst ét tilfælde er et bandemedlem, der under sit exitforløb har fået sløjfet gæld. Regeringskolleger uenige med minister Mens den socialdemokratiske skatteminister altså afviser at ændre loven, ser retsordførerne fra de to andre regeringspartier, Venstre og Moderaterne, stik modsat på det. Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, har tidligere kaldt det »en gavebod« og »moralsk forkasteligt«, at man eftergiver gæld uden at sikre sig, at de bandekriminelle i exitforløb efterfølgende holder sig på dydens smalle sti. Han erklærer sig uenig med skatteministeren og mener, at gældseftergivelse burde gøres betinget af, at den gældstyngede kriminelle holder sig kriminalitetsfri. »Man kunne jo vælge at skrive til den dømte, at vedkommende nu eftergives eksempelvis 20 procent af gælden og fremover kan forvente 20 procents eftergivelse for hvert år, den pågældende er kriminalitetsfri,« siger han. Da Berlingske fanger ham på telefonen, er han på vej til Folketingssalen til førstebehandling af bandepakke IV, der indeholder ikke færre end 44 initiativer til at stramme grebet om kriminelle bander. Det får ham til at pege på den åbenlyst forskellige tilgang til bandekriminelle. »På andre områder skal jeg lige love for, at vi spidser blyanten over for banderne,« siger Preben Bang Henriksen. »Det skal være noget for noget« Moderaternes retsordfører, Tobias Grotkjær Elmstrøm, har tidligere kaldt det »en fadæse«, at det ikke står helt klart i afgørelsen fra Gældsstyrelsen, at »hvis vedkommende vender tilbage til sin kriminelle løbebane, skal vedkommende selvfølgelig ikke have eftergivet sin gæld«. Han vil arbejde for en lovændring, så det bliver indført som et vilkår eller krav, at gælden genopstår, hvis en bandekriminel efter en gældseftergivelse »bare tager vesten på igen«. »Det skal ikke være en gratis omgang at få eftergivet sin gæld. Det skal være noget for noget. Det skal være et eksplicit vilkår i afgørelsen, at man kan tilbagekalde en eftergivelse, hvis man ender tilbage i kriminalitet. Det er vigtigt for retsfølelsen i vores samfund,« siger Tobias Grotkjær Elmstrøm. Som Berlingske tidligere har skrevet, kan Gældsstyrelsen kun tilbagekalde en eftergivelse af gæld, hvis en skyldner har løjet eller fortiet noget i forbindelse med sin ansøgning om gældseftergivelse. Berlingske har forelagt kritikken for skatteminister Jeppe Bruus. I en mail svarer han: »Det er klart, at reglerne på gældsområdet ikke skal misbruges. Men jeg mener heller ikke, at dømte eller personer i exit-programmer på forhånd skal afskæres fra muligheden for at kunne opnå eftergivelse af gæld til det offentlige, hvis de opfylder lovens betingelser.« »Derimod er det positivt, når rocker- og bandemedlemmer vender ryggen til deres kriminelle løbebane for i stedet at blive en del af fællesskabet.« Berlingske har også spurgt Jeppe Bruus, hvordan han overfor skatteyderne og de hundredtusindvis af skyldnere, der ikke får eftergivet gæld, vil forsvare den situation, hvor et bandemedlem, der har fået eftergivet sin gæld til det offentlige, vender tilbage til det kriminelle bandemiljø. Det har ministeren ikke svaret på. https://www.berlingske.dk/virksomheder/minister-afviser-at-aendre-loven-og-moeder-kritik-det-skal-ikke-vaere